Sverige har en af Europas laveste andele af rygere. Men der er delte meninger om, hvilken konklusion politikerne bør drage af dette. I en debatartikel i Altinget advarer lægen Gustav Eriksson mod, at EU regulerer røgfrie nikotinprodukter uden hensyn til forskelle i risiko. Samtidig mener Läkare mot Tobak, at alle nikotinprodukter bør reguleres strengere og behandles som cigaretter.
Speciallægen i almen medicin, Gustav Eriksson, påpeger, at omkring fem procent af den voksne svenske befolkning ryger dagligt. Samtidig bruger betydeligt flere svenskere snus og i de senere år også nikotinposer.
Ifølge Gustav Eriksson kan man ikke med sikkerhed fastslå, at adgangen til røgfrie nikotinprodukter er årsagen til det lave rygeforbrug. Men han mener, at denne mulighed bør tages med i betragtning, når Sverige og EU drøfter fremtidens regulering.
”Vi bør forsøge at forstå, hvorfor vi har haft så stor succes med dette, før vi indfører strengere regler eller begrænser de faktorer, der kan have bidraget til succesen”, skriver han i Altinget.
Ønsker regulering baseret på risiko
Gustav Eriksson argumenterer for, at risiciene ved nikotin skal adskilles fra risiciene ved cigaretrygning. Nikotin er vanedannende og ikke risikofrit, konstaterer han, men det er først og fremmest forbrændingen og udsættelsen for tobaksrøg, der gør cigaretter særligt skadelige.
Han henviser bland andet til Cochrane-oversigterne over forskning om e-cigaretter og rygestop. Her vurderes det, at e-cigaretter med nikotin hjælper flere med at holde op med at ryge end traditionelle nikotinpræparater.
Eriksson fremhæver også den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA, som efter produktspecifikke undersøgelser har tilladt, at visse røgfrie nikotinprodukter markedsføres med oplysninger om lavere sygdomsrisiko, når de fuldstændigt erstatter cigaretter.
”Det betyder ikke, at FDA anser dem for at være risikofrie. Myndighedens holdning bygger derimod på noget, der er temmelig ukontroversielt, nemlig at forskellige produkter medfører forskellige risici”, skriver Gustav Eriksson.
Han ønsker, at det samme princip skal anvendes, når Sverige og EU udarbejder regler for forskellige nikotinprodukter.
Læger mod Tobak ønsker en mere ensartet regulering
I en tidligere debatartikel i Altinget argumenterede Magnus Lundbäck fra Läkare mot Tobak sammen med repræsentanter for blandt andet Hjärt-Lungfonden og Cancerfonden for en anden retning.
Deltagerne i debatten fremhæver især det stigende forbrug af hvidt snus blandt unge. Ifølge de tal, de henviser til, er andelen af piger i gymnasiet, der bruger snus, steget fra fire til 26 procent på ti år.
De ønsker blandt andet, at forskellige nikotin- og tobaksprodukter skal reguleres mere ensartet.
”Folkhälsomyndigheten anbefaler, at alle nikotinprodukter skal reguleres lige så strengt”, skriver debattørerne.
Blandt deres otte forslag er der også en højere afgift på hvid snus, et forbud mod visse smagsstoffer, regulerede nikotinindhold, et forbud mod engangs-vejpar og strengere begrænsninger af markedsføringen.
Modstridende oplysninger om reguleringen
Organisationen »Läkare mot Tobak« begrunder forslagene med udviklingen i nikotinforbruget blandt børn og unge.
”I øjeblikket foregår der et risikabelt eksperiment på børn og unge. Hvis vi ikke vender udviklingen, kommer en hel generation til at betale prisen i form af sygdom og for tidlig død”, skriver Magnus Lundbäck og de øvrige debattører.
Gustav Eriksson argumenterer for det modsatte, når det gælder forskellene mellem produkterne. Ifølge ham bør reguleringen tage udgangspunkt i de respektive risici og samtidig tage højde for, hvad der sker med rygere, hvis alternativerne til cigaretter begrænses.
”For den, der ikke holder op med at ryge, er et mindre skadeligt alternativ bedre end at fortsætte med at ryge cigaretter. Hvad sker der, hvis vi gør de mindre skadelige alternativer mindre tilgængelige og sværere at vælge?” skriver Gustav Eriksson i Alltinget.
