Det anslås, at over 200 millioner mennesker i dag bruger e-cigaretter, opvarmet tobak, snus eller nikotinposer. Samtidig ses det samme mønster i stadig flere lande: brugen af røgfrie alternativer stiger, mens rygningen falder. Det konstaterer Knowledge Action Change i årets rapport om den globale udvikling inden for røgfri nikotin.
På lidt over to årtier er røgfrie nikotinprodukter gået fra at være et relativt lille fænomen til at udgøre en betydelig del af det globale nikotinmarked.
Det er en af de vigtigste konklusioner i Den globale status for skadesbegrænsning inden for tobak 2026, som udgives af den britiske organisation Knowledge Action Change (KAC).
Ifølge rapportens beregninger er der på verdensplan omkring 129 millioner brugere af e-cigaretter og knap 49 millioner brugere af opvarmet tobak. Hertil kommer brugere af snus og nikotinposer, hvor der stadig mangler tilstrækkelige data til at foretage et tilsvarende globalt skøn. KAC vurderer dog, at det samlede antal brugere af røgfrie nikotinprodukter nu overstiger 200 millioner.
Set i forhold til antallet af cigaretrygere på verdensplan svarer det til cirka 20–25 procent. Ifølge KAC er dette et niveau, hvor de røgfrie produkter er blevet tilstrækkeligt udbredt til at kunne påvirke rygningen også på befolkningsniveau.
– Røgfrie nikotinprodukter er ikke længere en marginal størrelse. De er blevet en integreret del af det globale nikotinmarked og udgør en betydelig mulighed for at forbedre folkesundheden, skriver rapportforfatteren Harry Shapiro i en kommentar til rapporten.
Det samme mønster i 28 lande
I rapporten har forskerne samlet oplysninger om udviklingen i rygning og brugen af røgfrie nikotinprodukter i 28 lande mellem 2010 og 2025.
Fælles for landene er, at kurverne bevæger sig i forskellige retninger: rygningen falder, samtidig med at brugen af e-cigaretter, snus, nikotinposer eller opvarmet tobak stiger. Forfatterne understreger samtidig, at befolkningsdata i sig selv ikke kan vise, at enkelte rygere rent faktisk har skiftet produkt.
I Sverige, Norge, Island, New Zealand og Storbritannien har kurverne allerede krydset hinanden. Der er brugen af røgfrie nikotinprodukter nu større end rygningen.
– Dette er substitution i praksis, og det er gode nyheder for både den enkeltes sundhed og folkesundheden, skriver Harry Shapiro.
Hvilke produkter der har vundet indpas, varierer derimod kraftigt fra land til land. E-cigaretter spiller den største rolle i blandt andet Storbritannien, New Zealand, USA og Canada. I Japan og Sydkorea er opvarmet tobak betydeligt mere udbredt. I Norden dominerer derimod snus og andre orale nikotinprodukter.
Sverige skiller sig ud
Sverige får sit eget afsnit i rapporten. Her kæder forfatterne det lave antal rygere sammen med den mangeårige udbredte brug af snus.
Rapporten henviser blandt andet til EU’s kræftprofil for Sverige, hvor dødeligheden af kræft ligger under EU-gennemsnittet. Forekomsten af lungekræft blandt svenske mænd angives til 39 tilfælde pr. 100 000 indbyggere, sammenlignet med EU-gennemsnittet på 95. Samtidig fremhæver forfatterne forskning, der anslår, at omkring 3.000 dødsfald om året undgås, fordi snus har erstattet cigaretter.
Udviklingen er i tråd med de svenske statistikker, som Vejpkollen tidligere har rapporteret om: rygningen er faldet til et historisk lavt niveau, samtidig med at brugen af især snus og nikotinposer er betydeligt større.
Udviklingen finder primært sted i de rigere lande
Men den globale omstilling er langt fra jævnt fordelt.
Af de 28 lande, hvor KAC finder de tydeligste tegn på, at røgfrie produkter erstatter cigaretter, er 27 lande med høj indkomst. Malaysia er det eneste land i gruppen, der klassificeres som et land med højere middelindkomst.
Samtidig bor en stor del af verdens rygere i lande med lav og mellemindkomst. Der er alternativerne ofte forbudte, svære at få fat i eller betydeligt dyrere end cigaretter. Ifølge rapporten koster engangs-vejpar i disse lande i gennemsnit omkring 2,5 gange mere end de billigste cigaretter.
– I de fleste lande med lav og mellemindkomst, hvor 80 procent af verdens rygere bor, er cigaretter stadig det billigste nikotinalternativ, konstaterer Harry Shapiro.
Flere forbud trods stigende brug
Samtidig peger rapporten på en modsat politisk udvikling. Siden 2025 har flere lande indført forbud, nikotinlofter, smagsbegrænsninger og afgifter på alternative nikotinprodukter.
Harry Shapiro peger blandt andet på Danmark, hvor den nye grænse på ni milligram nikotin pr. pose forventes at fjerne en stor del af det nuværende udbud. Han fremhæver også, at mindst ti lande har indført nye forbud mod røgfrie nikotinprodukter i den periode, som rapporten dækker.
Også inden for EU udspiller der sig den samme magtkamp. Rapporten omtaler, hvordan Sverige sammen med blandt andet Rumænien, Tjekkiet, Kroatien, Grækenland og Italien har protesteret mod Spaniens planer om et nikotinloft på 0,99 milligram pr. pose og omfattende smagsbegrænsninger. Landene har blandt andet advaret om konsekvenser for både den frie bevægelighed og folkesundheden.
Det er en udvikling, som Vejpkollen gentagne gange har rapporteret om forud for EU’s kommende revision af tobaksdirektivet (TPD) og forhandlingerne om fælles nikotinafgifter. EU-Kommissionen har blandt andet foreslået en fælles minimumsafgift på nikotinposer, der ligger betydeligt over det nuværende svenske niveau.
Rygningen falder – men i et langsommere tempo
Bag rapportens argumentation ligger der samtidig et vedvarende globalt problem. WHO’s egne tal viser, at cigaretrygningen er faldet fra 22,4 procent af verdens voksne i 2000 til 14,9 procent i 2024. Men faldet er bremset op.
I visse dele af Afrika, Mellemøsten og Asien forventes antallet af rygere desuden at være højere i 2030 end det var i 2000, blandt andet som følge af befolkningsvæksten.
KAC konkluderer derfor, at den traditionelle tobakspolitik ikke i sig selv er tilstrækkelig til at nedbringe rygningen i samme tempo over hele verden.
– Cigaretterne vil være her i lang tid endnu. Men trods den politiske modstand er millioner af mennesker allerede ved at holde op med at ryge. Hvornår røgfrie alternativer endelig får overtaget, er derfor ikke et spørgsmål om »hvis«, men om »hvornår«, skriver Harry Shapiro.
