Valget er overstået, men striden om smagsvarianter, hvidt snus og e-cigaretter fortsætter. Samtidig er det politiske billede blevet mindre forudsigeligt. Der høres nye røster inden for Socialdemokraterne, og små marginaler i Riksdagen kan få stor betydning for de kommende nikotinregler. Det gør brugernes egne røster vigtigere end de har været i lang tid, skriver Vejpkollens Stefan Mathisson.
Det ser faktisk ret positivt ud for adgangen til røgfri nikotin i Sverige. Uanset hvilke forskellige regeringsalternativer der dukker op i Riksdagens stormfulde sal.
Og det troede jeg faktisk ikke var muligt. Men giv mig et par minutter til at forklare, hvad jeg mener.
Venstrefløjen vil stadig forbyde alt – eller hvad?
I mange år har venstrefløjen – og her tæller jeg Miljøpartiet med – kæmpet for en restriktiv linje i forhold til nikotinprodukter, der ikke er til rygning. Selv om der ikke har været tale om direkte forbud mod bestemte smagsvarianter af e-cigaretter og hvid snus, har diskussionen ofte drejet sig om risici, unges brug og tobaksvirksomhedernes indflydelse.
Socialdemokraten Karin Sundin er ved flere lejligheder gået længst. Hun har ikke lagt særlig stor vægt på forskellene i risiko mellem rygning og snusning.
”Alt nikotin er sundhedsskadeligt. Vi ønsker slet ikke, at nogen skal putte en nikotinplaster under læben,” sagde hun i Riksdagen for ikke så længe siden.
Men for nylig er der sket noget.
Pludselig hører man socialdemokrater, der forsigtigt forsvarer røgfri nikotin. Stemmerne kommer især fra erhvervspolitiske kredse, fra fagforeninger og fra personer med tilknytning til handel og industri.
Hvidt snus er nemlig ikke blot et produkt, som mange svenskere bruger. Det er også blevet en eksportindustri.
”Den regering, der kommer til at lede Sverige efter efterårets valg, bør tage initiativ til en national strategi og samle politik, fagforeninger, erhvervslivet og forskningen bag en fælles svensk linje for hvidt snus,” skrev socialdemokraten Kenneth G. Forslund sammen med Nataša Stojković, formand for Livsmedelsarbetareförbundet, i en debatartikel, der blev offentliggjort i flere svenske medier.
At fagforeningen blander sig i debatten, er måske ikke så mærkeligt. Brugen af snus er udbredt bland mange af deres medlemmer. Samtidig er rygningen i Sverige på et historisk lavt niveau.
To lejre er uenige – inden for samme parti
Hvilken betydning snuset har haft for denne udvikling, er stadig genstand for diskussion – selv om de fleste, der kender nogen, der er gået fra at ryge til at snuse eller for den sags skyld vejpa, ser sammenhængen i hverdagen. Det mærkelige er snarere, at de svenske myndigheder har brugt så lidt energi på rent faktisk at undersøge sammenhængen videnskabeligt. Det tyder på, at en ideologisk overbevisning vejer tungere end en mere pragmatisk holdning til røgfrit nikotin.
Situationen i Sverige adskiller sig samtidig fra situationen i store dele af EU. Og nu, hvor flere lande indfører forbud eller høje afgifter for at begrænse adgangen til orale nikotinprodukter, er også de svenske socialdemokrater begyndt at reagere.
”Jeg synes, det er mærkeligt, at visse lande betragter nikotin under læben som det største problem. I Frankrig er 25 procent af rygerne under 25 år, sammenlignet med 3 procent i Sverige. Blandt unge i Europa bruger i gennemsnit 6 procent e-cigaretter, sammenlignet med 2 procent, der bruger nikotinposer. Prioriteringerne forekommer noget mærkelige,” sagde Johan Danielsson (S) til EU News Italy i foråret.
Man kan altså i det mindste ane forskellige perspektiver inden for Socialdemokraterne.
”Barnets perspektiv” kommer i første række – men alligevel…
Jeg mødte det (nuværende) parlamentsmedlem Magnus Tegnér (s) under Almedalsugen og benyttede lejligheden til at spørge ham netop om dette. Han var, i det mindste delvist, enig.
”Men vi må huske på, at brugen af snus i Sverige og brugen af snus i andre europæiske lande er to helt forskellige ting. For partiet herhjemme, hvor brugen i grunden er accepteret og udbredt, handler det primært om forebyggelse. Det åbner op for en mere aggressiv politik, hvor man tager unges brug op som et problem og retter mere tydelig kritik mod industriens taktik og markedsføring og så videre. Men at 20 procent af befolkningen bruger snus, og at det sandsynligvis hjælper mange med at holde op med at ryge, kan man ikke rigtig se bort fra, selvom børnenes perspektiv har tendens til at komme i første række”, sagde Magnus Tegnér.
Ude i Europa befinder svenske politikere sig i en anden situation, mente han.
”I mange lande betragtes hvidt og brunt snus som en trussel, værre end cigaretter og som ren gift. Næsten som narkotika,” konstaterede han.
“Så bliver det svært for os som svenskere – også for os socialdemokrater – ikke at forsvare produkterne og den svenske tradition. Især i lyset af, hvor mange der rent faktisk ryger på kontinentet. At mange svenskere, der arbejder ude i Europa, bruger snus og er direkte berørt af forbud, som f.eks. i Frankrig, spiller naturligvis også en rolle. Jeg tror, det er derfor, det kan fremstå som en splittelse, selvom det måske egentlig handler om forskellige ting.”
Hvis Tegnérs beskrivelse holder stik, behøver der altså ikke at være nogen egentlig konflikt. Det samme parti kan føre en restriktiv politik på hjemmefronten og samtidig forsvare svenske nikotinprodukter, når andre EU-lande ønsker at forbyde dem.
For mig, der længe har fulgt spørgsmålet ud fra, hvad reguleringen betyder for mennesker, der bruger røgfri nikotin i hverdagen, er ændringen alligevel bemærkelsesværdig. Og giver grund til håb.
Og så var der Centerpartiet – snuspartiet?
Men Socialdemokraterne er ikke de eneste, der kan påvirke, hvad der sker i den kommende valgperiode. Vi har jo fået en klar afgørende faktor i Riksdagen i form af Centerpartiet.
Og Centerpartiet har været tydeligt i sine svar til Vejpkollen:
”Røgfrie alternativer kan udgøre en mindre sundhedsrisiko end cigaretter, men de er ikke risikofrie. Politikken bør dog bygge på videnskab og skadesbegrænsning. Og reguleringen skal beskytte mindreårige”, skriver partiet.
Denne besked vil være relevant, næste gang spørgsmål om f.eks. smagsforbud kommer til behandling i Riksdagen. Her vil det ikke kun have betydning, hvilke forslag der fremsættes, men også hvilke flertal der rent faktisk kan samles bag dem.
Og måske er det her, min optimisme kommer ind i billedet. C deler oppositionens – M, KD, L og SD – synspunkt i denne sag. Partiet fører tydeligt en linje, der er præget af skadesbegrænsning. Ville de virkelig ændre det og begynde at støtte den forbudslinje, der kendetegner S, V og MP? Det er tvivlsomt.
Det er ikke alle, der er enige med mig – Hej Linus Gustafsson! – men jeg kan godt lide at være både optimist og pessimist på samme tid.
Brugernes stemmer er vigtigere end nogensinde
Frem for alt tror jeg på mennesker.
Efter alle de interviews, spørgeskemaundersøgelser og politiske udtalelser i denne valgkamp er det måske også min vigtigste konklusion. Politik formes ikke kun af partiprogrammer, organisationer og professionelle lobbyister. Den formes også af mennesker, der fortæller deres folkevalgte, hvordan politiske beslutninger rent faktisk påvirker deres hverdag.
For dem, der har nikotinbehov, vejpning og muligheden for at vælge mindre risikofyldte alternativer til cigaretter, når det drejer sig om hjerteproblemer, står denne vej stadig åben.
Kontakt politikerne. Fortæl dem, hvorfor du er holdt op med at ryge. Fortæl dem, hvorfor du i stedet vælger at snuse eller bruge vejp. Fortæl dem, hvad et smagsforbud, en afgiftsforhøjelse eller et andet forbud rent faktisk ville betyde for dig. Hvad ville det betyde for dine børn og dine pårørende?
Organisationerne gør allerede dette hele tiden. Kræftfonden, Non-S Smoking Generation, Hjerte- og Lungefonden, brancheorganisationerne og virksomhederne sørger naturligvis for, at politikerne kender deres argumenter.
Der er ingen grund til, at vi brugere skal være mere tavse.
For når alt kommer til alt, er det trods alt vores liv, vores sundhed og vores valg, som politikken regulerer. I en tid, hvor små margener styrer skibet – er det vigtigere nu end nogensinde.
