EU-Kommissionen spørger, hvad borgerne mener om den fremtidige nikotinpolitik. Problemet er, at spørgsmålene hovedsageligt handler om, hvor meget mere der skal forbydes og begrænses. Så jeg holdt op med at fokusere på afkrydsningsfelterne og skrev i stedet det, jeg egentlig ville sige. Det kan du også gøre.
I løbet af de seneste ti år har jeg interviewet mange forskere, læger, myndigheder, politikere, butiksejere og frem for alt mennesker, der er holdt op med at ryge ved hjælp af e-cigaretter eller andre røgfrie nikotinprodukter. Og med over 600 offentliggjorte artikler om emnet er én ting blevet stadig tydeligere: virkeligheden er betydeligt mere kompliceret end det billede, der ofte tegnes i den politiske debat.
Virkeligheden kan ikke rummes i et afkrydsningsfelt
Derfor blev jeg nysgerrig, da EU-Kommissionen indledte sin høring om den næste udgave af tobaksproduktdirektivet, TPD3, et regelsæt, der skal forhandles på plads inden årets udgang. Hvis reglerne skal omskrives, burde der med rimelighed være interesse for at inddrage så mange perspektiver som muligt.
Nå, det fik jeg da.
Efter at have gennemgået de spørgsmål, som Kommissionen ønskede svar på, var det næppe en følelse af frie tanker og virkelighedsnær rimelighed, der indfandt sig.
Ikke om – men hvor meget
Undersøgelsen tager næsten udelukkende udgangspunkt i, hvordan forskellige produkter kan – eller endda SKAL – begrænses. Altså ikke OM, men snarere hvor MEGET jeg kan forestille mig at gå med til. Det handler om smagsforbud, påtvunget nedsættelse af nikotinindholdet og begrænsninger i, hvordan emballagen skal se ud.
Derimod er der næsten ingen spørgsmål om, hvordan reguleringen kan gøre produkterne mere sikre, hvordan et reguleret marked kan styrkes, eller hvordan vi i fremtiden fortsat skal have adgang til alternativer til cigaretter uden at være nødt til at ty til et ukontrolleret sort marked.
Og så videre.
Dette er et bemærkelsesværdigt udgangspunkt for et regelsæt, der angiveligt bygger på videnskab og konsekvensanalyser. Det er næsten, som om EU-Kommissionen ikke rigtig bekymrer sig om, hvad andre mener om dette spørgsmål. Man ønsker at føre en forbudspolitik over for al nikotin, bortset fra det, der findes i form af lægemidler eller – hold nu fast – i form af dødelige cigaretter. Det er, som om alle de mest ekstreme argumenter fra antinikotinbevægelsen er blevet omdannet til seriøse lovforslag.
Det vil jeg ikke
Jeg ønsker, at fornuftige, kontrollerede, røgfrie nikotinprodukter skal fortrænge cigaretterne fra markedet. Desuden ønsker jeg, at de ringe lægemidler til rygestop skal lide samme skæbne. Ikke kun for de nuværende rygere, men også for mine børns skyld.
Jeg ønsker, at de skal kunne bruge nikotin på en så sikker måde som muligt – hvis de af en eller anden grund VÆLGER at nyde et forholdsvis mildt stof. Jeg ønsker, at de får et sundt forhold til risici, at de har adgang til uafhængig information om, hvilke produkter der findes på markedet, og deres relative sundhedsrisici, at de lærer, hvad produkterne indeholder, og hvordan de selv kan påvirke konsekvenserne af en eventuel uønsket afhængighed.
Jeg ønsker IKKE, at deres nikotinmarked domineres af tobaks- eller medicinalvirksomheder. Jeg ønsker en åben markedsplads, hvor alt fra vejp-butikker og passionerede småvirksomheder til globale giganter får lov til at konkurrere frit – og hvor lovgivningen tillader mangfoldighed.
Store industrielle interesser
EU-Kommissionen har ved flere lejligheder gjort det klart, hvor den står i spørgsmålet om nikotin. Hvis den kunne, ville den uden tøven forbyde hvert eneste produkt, der ikke sælges af medicinalvirksomheder. Høringen om revisionen af TPD er med rette blevet kritiseret netop for dette, men denne kritik overskygges ofte af en meget mærkelig debat om, at ”tobaksindustrien” forsøger at påvirke lovgivningen. Resultatet er en debat, der i praksis fremmer cigaretomsætningen og lader os, der ønsker at mindske risiciene ved vores nikotinforbrug, i stikken.
Så i stedet for at bruge energi på selve spørgeskemaets spørgsmål valgte jeg at benytte mig af muligheden for at kommentere indholdet i spørgeskemaet via en funktion, der dukker op, inden man indsender sine svar. Et lille felt, hvor man faktisk kan give sin mening til kende – på ægte vis.
Sådan skrev jeg (lidt bureaukratisk til lejligheden ;-):
Dette skrev jeg til EU-Kommissionen
“E-væsker og nikotinposer bør reguleres ud fra et forbrugerperspektiv for at sikre høj produktsikkerhed, kvalitet og sporbarhed på markedet. Røgfrie nikotinprodukter bør, ligesom cigaretter, være omfattet af klare aldersgrænser, der forhindrer salg til mindreårige, samtidig med at voksne forbrugere skal have adgang til produkterne gennem et reguleret og kontrolleret marked.
Hvis forskellige produkter medfører forskellige risici, bør lovgivningen også afspejle dette. At behandle alle nikotinprodukter, som om de var lige så skadelige, risikerer at modarbejde en række folkesundhedsmæssige mål. Produkter med større skadepotentiale bør underlægges strengere restriktioner end produkter med lavere risiko. Ifølge den aktuelle videnskabelige viden medfører brugen af røgfrie nikotinprodukter betydeligt lavere sundhedsrisici end cigaretrygning. Dette bør udgøre et vigtigt udgangspunkt for fremtidig lovgivning på nikotinområdet, ikke mindst med henblik på målet om at mindske de skader, som tobaksrygning forårsager i Europa.
Spørgsmålene i denne spørgeundersøgelse undlader fuldstændigt at skelne mellem de forskellige produktkategorier. Det er ikke et godt udgangspunkt. Forhåbentlig kan dette afhjælpes i forbindelse med analysen af svarene.
De nuværende TPD-regler har bidraget til et mere harmoniseret marked for e-cigaretter gennem krav om produktregistrering og klare regler for ingredienser og fremstilling. Samtidig har regelværket vist sig at være relativt ufleksibelt, når det gælder håndteringen af den mangfoldighed af produkter og brugsmønstre, der kendetegner markedet for e-cigaretter.
I flere europæiske lande foregår en betydelig del af salget i dag via uregulerede eller uformelle markeder. Dette kan ses som et tegn på, at der er en ubalance mellem forbrugernes efterspørgsel og det lovlige udbud. Yderligere begrænsninger af produktudvalget eller af seriøse forhandleres muligheder for at tilbyde efterspurgte produkter risikerer derfor at styrke det uregulerede marked. En sådan udvikling kan vanskeliggøre arbejdet med at sikre produktsikkerhed, sporbarhed og overholdelse af aldersgrænser.
Udviklingen i visse medlemsstater giver anledning til nøje at evaluere virkningerne af forskellige typer restriktioner. Danmark illustrerer for eksempel, hvorfor regler skal evalueres både før og efter, at de er blevet indført. Der blev indført et forbud mod smagsvarianter for at mindske unges forbrug. Men de officielle statistikker viser ikke den udvikling, som lovgiverne havde håbet på. Tværtimod konstateres det modsatte – brugen blandt mindreårige steg i stedet. Når resultatet ikke stemmer overens med forventningerne, skal politikken kunne tages op til fornyet overvejelse.
Den næste udgave af TPD bør derfor bygge på en bred analyse af både efterspørgsel og udbud på markedet. Fokus bør ligge på at skabe forudsætninger for et sikkert og reguleret salg, både online og i fysiske butikker, samtidig med at der udvikles og styrkes effektive systemer til aldersverifikation. En sådan tilgang har bedre forudsætninger for at beskytte mindreårige, sikre produktsikkerheden og samtidig give voksne forbrugere adgang til lovlige og kontrollerede produkter.
Afslutningsvis. Et af spørgsmålene i undersøgelsen omhandler information om sundhedsrisici. Dette er måske det vigtigste spørgsmål af alle. Som journalist kan jeg sammenligne myndighedsrapporter, læse forskningsresultater og tale direkte med forskere. De fleste borgere har ikke den mulighed. De er henvist til oplysninger fra myndigheder og offentlige institutioner. Hvis disse oplysninger ikke beskriver de relative risici ved de forskellige nikotinprodukter, bliver det i praksis umuligt at træffe velbegrundede beslutninger. Og efter min mening giver et flertal af EU’s officielle informationskanaler ikke mulighed for dette i dag.
Når det er sagt: Information er ikke reklame. Information er en forudsætning for velinformerede valg. Det bør danne grundlaget for fremtidige regler for nikotin og produkter i denne kategori.
Tak for ordet
Stefan Mathisson
Forbrugerjournalist
Redaktør og ansvarlig udgiver
”Vejpkollen.se«
En kommentar ændrer næppe EU – men tusind kan gøre en forskel
Vil min kommentar ændre EU-lovgivningen? Sandsynligvis ikke.
Men hvis tusind personer skriver lignende, velovervejede kommentarer, sker der noget andet. Så bliver det betydeligt sværere at hævde, at der kun findes ét perspektiv på dette spørgsmål.
Konsultationen handler ikke kun om at svare ja eller nej på en række forudformulerede spørgsmål. Den handler også om muligheden for at fortælle, hvad spørgsmålene faktisk overser.
Hvis du bruger e-cigaretter, nikotinposer eller andre røgfrie alternativer i stedet for cigaretter, har du erfaringer, som faktisk mangler i den politiske debat. EU-Kommissionen siger, at den ønsker at lytte til borgerne.
Så synes jeg, vi skal tage dem på ordet.
Sidste chance den 14. august
PS. Vil du udveksle ideer om, hvordan du kan skrive? Giv mig et praj (hvem har brug for ferie?). Ellers kan jeg anbefale en AI-assistent – der er masser at vælge imellem – som kan hjælpe dig i den retning, du ønsker (så længe du stiller de rigtige spørgsmål) 😉
Sidste frist for at udfylde spørgeskemaet og indsende et bilag er den 14. august. Giv den gas!
Her finder du portalen.
Tobaksvarer og tobaksreklamer – revision af EU-reglerne
Og her kan du læse mere om Vejpkollens dækning af begivenhederne omkring TPD3:
Jeg er holdt op med at ryge takket være WEIP efter 45 år – hvorfor så forbyde noget, der har hjulpet mange med netop det?
Ja, det er et rigtig godt spørgsmål. Og du er bestemt ikke den eneste, der tænker sådan.