Forbud mod smagsstoffer, neutral emballage, strengere reklameregler og samme lovgivning for alle nikotinprodukter. Det er nogle af de krav, som svenske folkesundhedsorganisationer og eksperter fremhæver i deres svar på EU-Kommissionens høring om det kommende tobaksproduktdirektiv TPD3.
Vejpkollen har gennemgået de svenske høringssvar forud for revisionen af tobaksproduktdirektivet (TPD). Selvom organisationerne repræsenterer forskellige aktivitetsområder, går mange af forslagene på tværs af dem.
Blandt de mest almindelige krav er et forbud mod smagsstoffer i både e-cigaretter og nikotinposer, standardiserede eller neutrale emballager, skærpede regler for markedsføring – især på sociale medier – samt at alle nikotinprodukter skal være omfattet af de samme regler som traditionelle tobaksprodukter. Flere organisationer ønsker også at give medlemslandene mulighed for at indføre endnu strengere nationale regler end dem, EU vedtager.
”Industrien har tilpasset sine strategier”
Industriens rolle går igen som et gennemgående tema i høringssvarene.
Organisationen A Non Smoking Generation mener, at tobaksindustrien bevidst har tilpasset sine strategier for at skabe en ny generation af nikotinbrugere.
– Tobaksindustrien har tilpasset sine strategier for at opretholde og udvide nikotinafhængigheden blandt unge, skriver organisationen.
Også Kræftfonden beskriver, hvordan den nuværende lovgivning har gjort det muligt for industrien at lancere nye nikotinprodukter.
– Huller i den svenske lovgivning har skabt smuthuller, som tobaksindustrien har kunnet udnytte, skriver Kræftfonden.
Flere organisationer henviser også til WHO’s tobakskonvention og understreger, at den fremtidige lovgivning skal beskyttes mod indflydelse fra tobaksindustrien.
Afviser skadesbegrænsning
Et andet fælles træk er holdningen til skadesbegrænsning. Hjärt-Lungfonden skriver udtrykkeligt, at begrebet ikke bør indgå i den kommende lovgivning.
– Alle henvisninger til begrebet »skadesreduktion« bør fjernes, skriver organisationen og mener, at e-cigaretter og andre røgfrie nikotinprodukter ikke mindsker skaderne ved rygning, men tværtimod risikerer at øge det samlede nikotinforbrug, især blandt unge.
Et andet billede end brugernes
Beskrivelsen af organisationerne adskiller sig samtidig tydeligt fra det billede, som mange svenske brugere i deres egne høringssvar til EU-Kommissionen. I Vejpkollens tidligere gennemgang beskrev mange privatpersoner, hvordan e-cigaretter og især nikotinposer havde hjulpet dem med at holde op med at ryge eller undgå at falde tilbage til cigaretter.
Dette synspunkt deles ikke af flere af de svenske folkesundhedsorganisationer.
Tobaksfakta skriver for eksempel, at der mangler videnskabelig dokumentation for, at rygere bør tilbydes nikotinprodukter uden tobak for at holde op med at ryge.
– Der findes ingen videnskabelig dokumentation for, at rygere bør tilbydes alternative nikotinprodukter for at holde op med at ryge. Tværtimod viser forskning, at brugen af e-cigaretter og snus øger risikoen for at begynde at ryge eller blive dobbeltbruger, skriver organisationen.
Forstyrr behandlingsmodellen
Også Tobaks- og nikotinforebyggelsesklinikken ved Universitetshospitalet i Örebro afviser tanken om, at nikotinposer spiller en rolle i rygestop. Klinikken mener, at produkterne tværtimod vanskeliggør “behandlingen” ved at opretholde nikotinafhængigheden og øge risikoen for både dobbeltbrug og tilbagefald til rygning. I stedet peger man på etablerede metoder som adfærdsændring, medicinsk behandling og støtte fra rygestopvejledere.
– Vi ser slet ikke noget behov for at bruge nikotinposer til at hjælpe rygere med at holde op med at ryge. Tværtimod komplicerer de vores metode ved at opretholde en afhængighed og øge risikoen for dobbeltbrug og tilbagefald til rygning, skriver klinikken.
Redaktionens kommentar: Flere skattefinansierede organisationer
Flere af de organisationer, der nævnes i artiklen, er en del af det almennyttige tænketank Tobaksfaktas medlemsnetværk, hvor de i fællesskab arbejder med at påvirke den offentlige mening i spørgsmål vedrørende tobak og nikotin.
Tobaksfakta finansieres blandt andet gennem statslige tilskud til organisationer, der arbejder med tobaksforebyggelse, medlemsbidrag samt bidrag fra regioner, stiftelser og fonde.
Cancerfonden og Hjärt-Lungfonden finansieres hovedsageligt gennem donationer fra privatpersoner og virksomheder, mens flere andre organisationer i netværket, herunder A Non Smoking Generation og Läkare mot Tobak, modtager statslige organisationsbidrag til deres tobaksforebyggende arbejde.
Klinikken for tobaks- og nikotinforebyggelse ved Universitetshospitalet i Örebro er en regionsdrevet specialklinik under Region Örebro län og finansieres som en del af det almindelige sundhedsvæsen.
