Nye undersøgelser viser, at hvidt snus påvirker mundslimhinden på en anden måde end traditionelt snus. Samtidig vokser interessen for, hvordan produktudvikling kan mindske irritationerne – et emne, som iværksætteren Bengt Wiberg har arbejdet med i flere år.
Personer, der bruger hvidt snus, udvikler sjældnere forandringer i slimhinderne end personer, der bruger traditionelt portionssnus. Det viser en ny klinisk undersøgelse fra forskere ved Karolinska Institutet. Samtidig viser undersøgelsen, at hvidt snus forårsager andre forandringer i mundhulen end traditionelt snus.
Næsten 300 deltagere
Undersøgelsen omfattede 272 personer, der var inddelt i tre grupper: brugere af tobaksfrie nikotinposer, brugere af traditionelt portionssnus og en kontrolgruppe, der ikke brugte nogen af produkterne. Rygere samt personer, der anvendte nikotinlægemidler, måtte ikke deltage i undersøgelsen. Forskerne undersøgte deltagernes mundslimhinde og tandstatus gennem kliniske undersøgelser.
Resultatet viste, at forandringer i slimhinden var almindelige i begge snusgrupper, men hyppigere blandt brugere af traditionelt snus. 79 procent af brugerne af nikotinposer havde en eller anden form for lokal forandring, sammenlignet med 89 procent blandt snusbrugerne. Desuden var forandringerne generelt mindre omfattende hos brugerne af tobaksfrie poser.
Forskellige former for forandringer
Ændringerne opstod næsten udelukkende dér, hvor posen blev placeret under læben. Derimod kunne forskerne ikke se nogen tydelige forskelle mellem de tre grupper, hvad angår karies, tandstatus eller andre mere generelle mål for mundsundhed.
En vigtig forskel var dog, at brugere af tobaksfrie nikotinposer oftere udviste rødme i slimhinden (erytem) og rapporterede flere gener i munden. Blandt brugere af traditionelt portionssnus var det derimod mere almindeligt med hyperkeratose – en fortykkelse af slimhinden eller snuslæsioner/snusforandringer, som det normalt kaldes.
Resultaterne betyder ikke nødvendigvis, at nikotinposer forårsager hverken færre eller værre skader end traditionelt snus. Undersøgelsen tyder snarere på, at produkterne påvirker mundslimhinden på forskellige måder. Rødme og irritation er ofte tegn på en igangværende inflammatorisk reaktion, mens hyperkeratose er en vævstilpasning, der udvikler sig over længere tid.
Forskerne undersøgte også gingival retraktion, det vil sige tilbagetrækning af tandkødet, men fandt ingen statistisk signifikante forskelle mellem snusgrupperne.
”Mindre skadeligt end rygning”
Samtidig understreger forskerne, at de lokale forandringer i slimhinderne, som er observeret hos både snusere og brugere af nikotinposer, skal skelnes fra de sygdomme, der længe har været forbundet med rygning.
“Cigaretrygning er tydeligt forbundet med en øget risiko for blandt andet tandløshed, tandkødsbetændelse, karies og kræft i mundhulen. For svensk portionssnus har epidemiologiske undersøgelser derimod ikke kunnet påvise nogen sammenhæng med sygdomme som karies, tandløshed eller kræft i mundhulen og svælget. De lokale forandringer i slimhinderne, der kan opstå, er derfor en anden type påvirkning end de alvorlige sygdomme, der er forbundet med rygning”, skriver forskerne.
”Må ikke accepteres”
For Bengt Wiberg, grundlægger af Stingfree AB, er forskellen mellem at ryge og snuse vigtig, ikke mindst fordi mange bruger nikotin til oral indtagelse som et redskab til at forblive røgfri. Samtidig har han længe arbejdet med spørgsmål vedrørende mundhygiejne i forbindelse med brugen af både snus og nikotinposer ud fra et skadesreducerende perspektiv inden for snus-kategorien. Og han mener, at lokale irritationer ikke bør afvises, blot fordi produkterne udgør en lavere sundhedsrisiko end cigaretter.
“Irritation og forandringer i slimhinderne bør ikke accepteres som en uundgåelig pris for dem, der skifter fra cigaretter til nikotinposer. Det er jo bemærkelsesværdigt, at så mange, især unge mennesker, har forandringer, der kan føre til problemer i fremtiden. Hvis vi kan mindske den lokale vævsirritation gennem bedre produktdesign, fjerner vi også en af de sidste hindringer for reel skadesminimering”, siger Bengt Wiberg til Vejpkollen.
Ifølge Bengt Wiberg skyldes irritationerne sandsynligvis flere samvirkende faktorer. Han henviser blandt andet til forskning, der har peget på et højt pH-værdi, mekanisk friktion mod tandkødet og visse smagsstoffer som mulige årsager til lokale forandringer i slimhinden.
“En højere pH-værdi gør, at nikotinen optages mere effektivt gennem mundslimhinden, men kan samtidig øge den lokale irritation,” siger Bengt Wiberg.
Understøttes af en tidligere undersøgelse
Undersøgelsen fra Karolinska underbygger også resultaterne fra en anden, mindre undersøgelse, som Vejpkollen rapporterede om tidligere på året. I den blev en ny type nikotinpose med en beskyttende barriere mod tandkødet i fem uger. Testpersonerne bestod dengang af tandlæger, der snusede, og selve posen er en opfindelse, som Bengt Wiberg lancerede, efter at han selv havde fået problemer med tandkødet efter mange års snusning.
Deltagerne i undersøgelsen rapporterede mindre irritation, færre forandringer i slimhinden og mindre betændelse i tandkødet. Undersøgelsen var lille og havde ingen kontrolgruppe, men resultaterne tydede på, at selve posens udformning kan have stor betydning for, hvordan mundslimhinden påvirkes.
“For de fleste brugere betyder det, man ser i badeværelsesspejlet hver morgen, mere end abstrakte sundhedsstatistikker. For den, der holdt op med at ryge for flere år siden, er den langsigtede sundhedsgevinst allerede et afsluttet kapitel – så bliver den synlige irritation i tandkødet her og nu et yderst reelt og akut problem,” siger Bengt Wiberg til Vejpkollen.
Der er behov for langtidsundersøgelser
Forskerne bag den svenske undersøgelse efterlyser nu større langtidsundersøgelser for bedre at kunne forstå, hvordan forskellige typer nikotinposer påvirker mundhygiejnen over tid. I øjeblikket er der også en undersøgelse i gang ved Göteborgs Universitet, der undersøger rødme og irritation, som er opstået, efter at flere brugere har rapporteret om akutte forandringer under læben efter at have brugt nikotinposer.
Undersøgelsen fra Karolinska Institutet blev finansieret med midler fra Folktandvården.
