FDA’s beslutning om at tillade oplysninger om de relative risici ved visse nikotinposer rejser et spørgsmål, der rækker ud over blot markedsføring. Hvis målet er at mindske rygningen, skal voksne rygere også have korrekt information om forskellen mellem cigaretter og røgfrie alternativer, skriver Samuel Lundell, formand for Snusarnas Riksförbund.
DEBAT. I lang tid har den svenske nikotindebat behandlet alle produkter næsten som om risiciene var de samme. Cigaretter, snus, hvidt snus og andre røgfrie alternativer ender ofte i samme diskussion. Dette til trods for, at der er store forskelle mellem produkter, der er baseret på forbrænding, og produkter, der ikke er det.
Nu tager det amerikanske lægemiddelagentur FDA et velkomment initiativ.
For første gang har FDA godkendt, at visse typer hvidt snus må informere forbrugerne om, at en fuldstændig overgang fra cigaretter medfører en lavere risiko for flere alvorlige sygdomme.
Det betyder ikke, at nikotinprodukter er risikofrie. Men det betyder, at en af verdens mest indflydelsesrige sundhedsmyndigheder anerkender et vigtigt princip: at mennesker har ret til korrekt information om de relative risici.
Dette princip burde være en selvfølge også i Sverige.
For hvis målet er, at færre mennesker skal ryge, må vi turde tale om forskellen mellem de forskellige alternativer. En person, der ryger og ikke formår at holde op med nikotin, har brug for andre oplysninger end en person, der aldrig har brugt nikotin.
Svenskerne ser desuden ud til at være enige. I en ny undersøgelse fra Demoskop, bestilt af Snusarnas Riksförbund, svarer 55 procent, at forbrugerne skal have ret til information om, at visse tobaks- og nikotinprodukter medfører lavere sundhedsrisici end andre. Kun 23 procent siger nej.
Det viser, at mange svenskere allerede forstår noget, som debatten om folkesundhed undertiden overser. Der er en forskel på at reducere nikotinforbruget og at mindske skaderne som følge af nikotinforbruget.
Sverige er blevet et internationalt forbillede, idet landet har Europas laveste andel af rygere, og ifølge WHO’s definition betegnes Sverige nu som røgfrit. En vigtig årsag, der ofte fremhæves, er, at svenske rygere i højere grad end i andre lande har haft adgang til snus.
Alligevel er vores egen risikokommunikation her i Sverige stadig tilbageholdende med at tale åbent om forskellene.
FDA’s beslutning behøver ikke at blive kopieret ordret. Men Sverige burde i det mindste vove at stille det samme spørgsmål. Hjælper vi virkelig rygere med at træffe bedre beslutninger ved at undlade at give dem det fulde billede? At fortælle sandheden om risiciene er ikke markedsføring. Det er en forudsætning for, at mennesker kan træffe informerede og sundere valg.
Samuel Lundell
Formand for Snusarnas Riksförbund
