Der er flere fælles faktorer, der påvirker unges brug af nikotin, alkohol og stoffer

En ny britisk undersøgelse af godt 30 000 elever i mellemskolen viser, at de samme sociale faktorer ligger bag unges brug af cigaretter, alkohol og cannabis – men også vejpning. Venernes adfærd viste sig at have størst betydning, mens et trygt skolemiljø og gode relationer til lærere og forældre virker som dæmpende faktorer.

Den pågældende undersøgelse bygger på data fra ungdomsprojektet #BeeWell og er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift ”International Journal of Drug Policy”. Den har fokuseret på, hvilke faktorer der får unge til at begynde at bruge nikotin eller stoffer.

Forskningen handler om, hvilke faktorer der får unge til at begynde at bruge forskellige nikotin- og narkotikaprodukter, ikke om, hvor skadelige produkterne er i forhold til hinanden. At vejp analyseres sammen med cigaretter, alkohol og cannabis betyder derfor ikke, at forskerne sidestiller nogen sundhedsrisici. Undersøgelsen siger heller ikke noget om e-cigaretternes rolle som et redskab til skadesbegrænsning for voksne rygere.

Undersøgelsen omfatter 30 920 elever i alderen 12–15 år fra 100 skoler i Hampshire, Isle of Wight, Portsmouth og Southampton og er gennemført af forskere ved University of Manchester. Forskerne analyserede brugen af de forskellige produkter samt et stort antal mulige risiko- og beskyttelsesfaktorer knyttet til den enkelte, familien, skolen og det nærmeste miljø.

Skolen er vigtigere end boligområdet

Resultaterne viser, at skolemiljøet havde større betydning end boligområdet for, om de unge brugte nikotin eller andre stoffer.

Elever, der oplevede en stærk følelse af tilhørsforhold til skolen og havde gode relationer til lærerne, rapporterede gennemgående et lavere forbrug af både cigaretter, alkohol og cannabis samt vejp. God støtte fra forældre og familie var en afgørende faktor for, at de ikke begyndte at bruge noget af det.

Forskerne fandt derimod en svagere sammenhæng mellem stofmisbrug og socioøkonomiske faktorer i boligområdet, end hvad tidligere forskning ofte har antaget.

Den største enkeltstående risikofaktor var de unges sociale netværk.

Elever, hvis venner brugte nikotin eller stoffer, havde en betydeligt større sandsynlighed for selv at angive brug. Denne sammenhæng gjaldt for alle de undersøgte stoffer.

Forskerne påpeger derfor, at det forebyggende arbejde ikke kun bør rettes mod den enkelte, men også tage højde for skolemiljøet og betydningen af vennegrupper.

Vejpning følger det samme mønster

Da forskerne analyserede vejpning separat, viste der sig stort set det samme mønster som for de øvrige stoffer.

Unge med psykiske problemer, svagere tilknytning til skolen eller venner, der brugte nikotin eller andre stoffer, rapporterede oftere, at de vejpede. Samtidig var gode relationer til voksne og et positivt skolemiljø forbundet med en lavere forekomst af vejpning.

Forskerne mener derfor, at mange af de faktorer, der påvirker unges stofbrug, er fælles, uanset om der er tale om e-cigaretter, traditionelle cigaretter, alkohol eller cannabis.

Viser sammenhænge – ikke årsager

Forskerne understreger samtidig, at undersøgelsen er en tværsnitsundersøgelse. Det betyder, at den viser, hvilke faktorer der er forbundet med unges stofbrug, men ikke kan fastslå, hvad der forårsager hvad.

Ifølge forskerne tyder resultaterne dog på, at skolerne kan spille en vigtig rolle i det forebyggende arbejde ved at styrke elevernes tilhørsforhold, deres relationer til voksne og det sociale miljø i skolen.

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen, Generelle og stofspecifikke faktorer, der påvirker unges brug af e-cigaretter, rygning, alkoholforbrug og brug af ulovlige stoffer: Kontekst, uligheder og formodede afgørende faktorer, udgivet i 2026 i International Journal of Drug Policy. Den bygger på data fra #BeeWell-programmet og omfatter 30 920 unge fra 100 skoler i det sydlige England.

Kilder:

Generelle og stofspecifikke faktorer, der påvirker unges brug af e-cigaretter, rygning, alkoholforbrug og brug af ulovlige stoffer: kontekst, uligheder og formodede afgørende faktorer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *