Europa-Parlamentet nedstemte i denne uge både Europa-Kommissionens forslag om nye minimumsafgifter på nikotinprodukter. Samtidig blev en betænkning forkastet, som for første gang skulle have anerkendt, at forskellige nikotinprodukter medfører forskellige sundhedsrisici. Resultatet hyldes af visse forbrugerorganisationer – men vækker samtidig bekymring blandt fortalere for skadesreduktion.
Da Europa-Parlamentet mødtes i Strasbourg for at tage stilling til den omstridte revision af Tobacco Excise Directive (TED), EU’s direktiv om tobaks- og nikotinafgifter, endte afstemningen med et usædvanligt dobbelt »nej«.
Først blev Parlamentets egen kompromisbetænkning nedstemt med 320 stemmer mod 308. Kort derefter blev også EU-Kommissionens oprindelige forslag forkastet med stort flertal: 439 medlemmer stemte imod, mens 181 stemte for.
For mange brugere af e-cigaretter, nikotinposer og andre røgfrie nikotinprodukter kan resultatet fremstå som en sejr.
– Dette er en klar afvisning af Kommissionens misforståede forsøg på at indføre højere afgifter på produkter, der udgør en væsentligt lavere risiko end cigaretter, siger Michael Landl, leder af forbrugerorganisationen World Vapers’ Alliance i en pressemeddelelse.
Ifølge Landl viser afstemningen, at der mangler opbakning til fælles EU-minimumsafgifter på røgfrie nikotinprodukter.
– Beskatningen bør afspejle de relative risici og tilskynde rygere til at skifte til mindre skadelige alternativer, siger han.
Rapporten, der splittede parlamentet
Bag afstemningen låg et kompromisforslag, der var udarbejdet af det tjekkiske EU-parlamentsmedlem Tomáš Kubín.
Rapporten bestod af to centrale dele.
Det første punkt vedrørte selve afgiftsniveauerne. Forslaget indebar lavere minimumsafgifter end EU-Kommissionens oprindelige model for flere nikotinprodukter, men indeholdt samtidig nye afgifter også for e-væske og nikotinposer.
Den anden del vakte til gengæld endnu større opmærksomhed.
For første gang i et officielt EU-dokument blev det fastslået, at forskellige nikotinprodukter medfører forskellige sundhedsrisici og derfor bør behandles forskelligt i lovgivningen og beskatningen.
Princippet sammenfattes normalt som ”lavere risiko – lavere skat”.
Vejprörelsen er uenig
Netop denne del var årsagen til, at afstemningen udløste blandede reaktioner, selv blandt organisationer, der normalt står på samme side i debatten.
Den Bruxelles-baserede forfatter og fortaler for skadesreduktion Peter Beckett mener, at Parlamentet gik glip af en historisk mulighed. I en kommentar forud for afstemningen beskrev han formuleringen om relative risici som den første af sin art fra en EU-institution.
”Jeg kan ikke modsætte mig en rapport, der endelig giver mig det, jeg har kæmpet for i over et årti: en officiel anerkendelse af, at visse nikotinprodukter er ekstremt skadelige, mens andre ikke er det” skriver Beckett i tidsskriftet Clearing the Air.
Samtidig var han kritisk over for de skatteforhøjelser, som rapporten også indeholdt.
Dermed opstod der en usædvanlig konflikt inden for bevægelsen for skadesbegrænsning: skulle man acceptere højere afgifter for at opnå en principiel anerkendelse af forskellen mellem cigaretter og røgfrie alternativer – eller afvise hele pakken?
En uventet alliance fik rapporten forkastet
Rapporten blev til sidst forkastet, efter at medlemmer fra flere forskellige politiske grupper havde stemt imod af helt forskellige årsager.
Socialdemokraterne, De Grønne og dele af De Liberale var imod formuleringerne om relativ risiko og skadesreduktion.
Samtidig valgte franske nationalister fra partiet Rassemblement National ikke at støtte betænkningen, da den stadig indeholdt nye afgifter på vejp- og nikotinprodukter.
Resultatet blev, at kompromiset ikke opnåede flertal.
Nu træffer medlemslandene beslutningen
På trods af den store opmærksomhed betyder afstemningen ikke, at spørgsmålet er afgjort.
I modsætning til mange andre EU-regler vedtages skattespørgsmål ved enstemmighed blandt medlemslandene. Europa-Parlamentets rolle er i praksis rådgivende, og medlemslandene kan vælge at se bort fra Parlamentets anbefalinger.
Forhandlingerne fortsætter derfor nu i Ministerrådet, hvor landene allerede er dybt splittede.
De samme lande strides om budgettet
Konflikten minder desuden om den større magtkamp, der i øjeblikket udspiller sig omkring EU’s langsigtede budget for årene 2028–2034.
På den ene side står Sverige sammen med blandt andet Nederlandene, Østrig, Finland og Tyskland. Disse lande ønsker at begrænse EU’s udgifter og modsætter sig kraftige budgetforøgelser.
– Sverige er ingen pengeautomat, sagde statsministeren Ulf Kristersson til Hallandsposten, under denne uges topmøde i Bruxelles.
På den anden side finder man blandt andet Spanien, Polen, Grækenland og flere baltiske lande, som ønsker større fælles indsatser.
Også i diskussionerne om nikotinafgifter er lignende skel blevet stadig tydeligere. Lande som Sverige, Grækenland, Italien og Tjekkiet har tidligere udtrykt skepsis over for høje fælles EU-afgifter på røgfrie nikotinprodukter, mens andre medlemsstater ønsker en mere omfattende harmonisering.
For brugere af e-cigaretter, nikotinposer og andre røgfrie alternativer betyder denne uges afstemning derfor først og fremmest én ting: kampen er langt fra ovre.
