Europa-Kommissionens rekordstore budget er i fare for at kollapse. Der er stærk modstand mod planerne om at finansiere en del af budgettet gennem nye skatter på nikotin og virksomheder - og 14 medlemslande står på Sveriges side.
Europa-Kommissionens forslag til finansiering af organisationen har resulteret i det største budget nogensinde. Men på trods af gentagne forsøg på at få støtte til planen for 2028-2034 ser det ud til, at mere end halvdelen af medlemslandene siger nej. Det skyldes primært uenighed om de foreslåede nikotin- og selskabsskatter., rapporterer magasinet Euroactiv.
Sveriges finansminister: "Uacceptabelt"
Flere regeringsrepræsentanter har også kritiseret tanken om, at EU-Kommissionen i praksis får beskatningsret - og dermed økonomisk magt - i områder, hvor de lokale forhold er meget forskellige.
- "Det er helt uacceptabelt, at Sverige skal tvinges til at opkræve afgifter på røgfri nikotinprodukter og derefter give indtægterne til EU", siger finansminister Elisabeth Svantesson. da Kommissionens planer blev kendt.
14 lande sætter foden ned
Nu ser det ud til, at 14 lande er på Sveriges side - i hvert fald hvad angår nikotinafgifter.
Ifølge Euractiv er fællesnævneren modstand mod, at EU tager 15 % af indtægterne fra nikotinsalget, i stedet for at pengene bliver i de enkelte lande til at håndtere sundhedsrelaterede omkostninger. Afgifter på cigaretter, men også på røgfri nikotin som damp, e-væsker og nikotin pouches, ville bidrage med omkring 11,6 milliarder euro til EU's rekordstore budget på 2 billioner euro.
Principiel uenighed: Hvem skal have skatteindtægterne?
Flere lande, herunder Sverige, Italien, Grækenland og for nylig Portugal, har også påpeget, at Kommissionens forslag mangler et skadesreducerende perspektiv. Ifølge Kommissionen har de nye afgifter til formål at harmonisere markedet, men de risikerer at mindske rygernes incitament til at skifte fra cigaretter til mindre skadelige alternativer som nikotinposer eller e-cigaretter.
Skademinimering versus harmonisering
Spørgsmålet er politisk ladet i flere lande, ikke mindst i Sverige, hvor brugen af røgfri nikotin i form af snus, nikotin pouches og e-cigaretter dominerer nikotinmarkedet. Samtidig er rygeprocenten den laveste i EU - kun 5,7 procent af svenskerne ryger - noget, som regeringen ønsker at fremhæve.
- "Hvis to personer begynder at snuse i stedet for, at én begynder at ryge, er det i praksis en gevinst for folkesundheden og ikke omvendt. Prisfastsættelse er en god måde at fremme en sådan udvikling på," siger MEP'en. Oliver Rosenqvist i forbindelse med sit 2024-forslag om at reducere afgifterne på snus og øge den betydeligt for cigaretter.
Regeringen har også besluttet, at skadesreduktion skal være en del af nikotinpolitikken.
Kommissionens hårde linje
Men her går EU-Kommissionen i den modsatte retning. Ifølge Kommissionens hollandske repræsentant, Wopke Hoekstra, bør alle nikotinprodukter beskattes på samme måde. Han tilhører den fraktion, der er tæt på WHO og medicinalindustrien, og som mener, at al brug af nikotin er skadelig og med tiden bør udfases til fordel for lægemiddelbaserede alternativer.
Budgettet risikerer at falde
Nu ser det ud til, at netop den linje er blevet en hindring for hele budgettet. Ifølge *Euractiv* er der en betydelig risiko for, at forslaget skal omarbejdes grundlæggende for at få tilstrækkelig støtte.
Forsvind fra Sverige.