"Hvorfor insisterer vi svenskere på at putte hamsterbleer under læberne?"
Stig-Björn Ljunggren, chefredaktør på avisen Sydöstran og formand for Snuskommissionen, stillede dette spørgsmål retorisk, da virksomheden Emplicure arrangerede en paneldiskussion om nikotinposer og innovation på nikotinmarkedet under Almedalsveckan.
Nikotinposer og svensk snusbrug er i fokus, når industrien møder politikere og brugere under Almedalsveckan på Gotland. Men det er ikke kun tobaksgiganterne, der er på scenen. Noget, som Mattias Josander, CEO for virksomheden Empicure, gerne ville understrege.
"Vi er en lille innovationsdrevet virksomhed med 24 ansatte i Uppsala, ikke ligefrem en gigant. Vi udvikler en type nikotin pouch, som kan levere nikotinen mere effektivt end konventionelle pouches. Det betyder, at brugerne ikke behøver at bruge så høje koncentrationer af nikotin for at tilfredsstille deres trang," siger Mattias Josander.
"En vaccine mod rygning"
Emplicure delte scenen med Annette Rosengren, nordisk CEO for Swedish Match, og Elisabeth Rytter, chef for forskning og ernæring hos Swedish Food Federation. Formanden for Snuskommissionen, Stig-Björn Ljunggren, deltog også i diskussionen. Og i lyset af, at rygning blandt voksne i Sverige er på et rekordlavt niveau, samtidig med at brugen af røgfrie nikotinprodukter i stigende grad erstatter cigaretrygning, lagde Stig-Björn Ljunggren ikke fingrene imellem, når det gjaldt beskrivelsen af virkeligheden.
"Vi har en vaccine mod rygning i Sverige. Men bare fordi innovationen kommer fra tobaksindustrien, holder vi op med at gøre det, der er mest svensk af alt: at skabe muligheder for en fornuftig dialog mellem virksomheder og politikere. I spørgsmålet om tobak og nikotin er det helt slut. Vi har embedsmænd, der optræder som aktivister, organisationer, der er fastlåst i deres holdninger, former meninger og giver næring til deres egne holdninger efter behov. Men ingen taler med virksomhederne. Det er i hvert fald ikke sådan, vi plejer at gøre det i Sverige. Jeg tror, at der er brug for et oprør i brugermiljøet her, hvis vi skal komme videre," siger Stig-Björn Ljunggren.
"En sort-hvid holdning"
Rytter drog paralleller til WHO's opfordring til politikerne om ikke at tale med fødevareindustrien om f.eks. regulering af forskellige drikkevarer og det, de kalder "unødvendige" produkter.
"Alt, hvad vi putter i munden, skaber debat, og vi ser ofte en sort-hvid holdning. Men når store interesseorganisationer tager denne tilgang, er reglerne ofte ulogiske. Et eksempel er læskedrikke. Det betragtes som et produkt, vi ikke rigtig "har brug for", og ifølge nogle organisationer bør vi drikke mindre sodavand. Men så drejer diskussionen sig om noget andet end ingredienserne i læskedrikke, som vi måske bør undgå. Vi får en debat om at forbyde sødestoffer, men ikke mængden af sukker, bare fordi vi vil have folk til at drikke mindre læskedrikke. Det er den helt forkerte vej at gå," siger hun.
Forstå indvendingerne
Mattias Josander mener, at diskussionen om nikotinposer og andre røgfrie nikotinprodukter ofte er præget af en privilegeret position for dem, der er imod udviklingen.
"Jeg forstår dem, der er imod nikotinprodukter, i hvert fald når det gælder spørgsmålet om afhængighed og risici. Men for en ryger er det en anden historie. Nogle vælger måske en vejp for at holde op med at ryge. For andre vil det være nikotin pouches eller nikotinerstatningsterapi, et produkt, der ligger tæt på med hensyn til risici. At komme med en slags "stop med nikotin eller dø"-argument er meget, i mangel af et bedre ord, privilegeret på det tidspunkt," siger han.
Det må være billigere end cigaretter
Anette Rosengren fra Swedish Match var enig og sagde, at reglerne for røgfri nikotinprodukter bør udformes, så det bliver billigere at vejpa og snuse end at ryge. Og at det er op til politikerne at vælge vejen.
"Uden regulering kan det gå galt, men den skal være ansvarlig. Vi har ikke noget imod afgifter. Men vi ønsker at se en spredning baseret på risikoen ved forskellige nikotinprodukter. Og når det gælder EU's planlagte punktafgifter, er det vigtigt, at resultatet ikke bliver kontraproduktivt, dvs. at det bliver mere økonomisk fordelagtigt at ryge end at bruge snus," siger Anette Rosengren.
Ønsker at sikre innovation
Mattias Josander mener, at politikerne i Sverige bør se innovationen bag hvid snus som en værdifuld eksportvare. Men samtidig advarer han om, at Sverige kan miste initiativet, hvis forskningen i nikotinposer og snus ikke bliver gjort til et statsligt anliggende.
"Uanset hvad vi mener om røgfri nikotin, tror jeg, vi er nødt til at acceptere, at verden er, som den er. Næsten 1 milliard mennesker i verden ryger. Vi har opfundet en løsning, der kan ændre det. Man kan vælge at gøre en forretning ud af det eller ej, men Sverige kan blive førende her. Men så skal vi innovere og investere, helst i samarbejde med myndighederne og de offentlige instanser... Ellers er der stor risiko for, at al produktion og innovation ender i Kina." siger han.
"Se virkeligheden"
Stig-Björn Ljunggren er enig og valgte at citere Marx som afslutning på diskussionen.
"Marx sagde, at vi ikke skulle være ideologiske, men se verden, som den er. Hvorfor gør vi ting, vi ikke burde? Hvorfor putter vi hamsterbleer under læberne? Hvorfor ryger vi mindre? Vi er bange for at blive set sammen med repræsentanter for tobaksindustrien, men det er præcis der, vi skal være. Det er den svenske model, og det er ikke noget at skamme sig over," sluttede Ljunggren.
