Endnu en kommune har besluttet at forbyde sine ansatte at bruge nikotin, herunder snus, i arbejdstiden. Det rapporterer avisen Göteborgs-Posten. Ifølge kommunalbestyrelsen gælder politikken for lærere og skolepersonale, som skal være "rollemodeller" ved ikke at vise, at de bruger nikotin. For nylig blev Mariestad kommune gennem en lignende politik.
"Det handler ikke kun om at gå for langt, når det gælder privatlivets fred, og om at pille ved lovgivningen om, hvad der tæller som arbejdstid, og hvad der ikke gør. Det handler om, at den politiske vilje ikke skal hænge som en plakat på de kommunalt ansatte," siger Karl-Åke JohanssonEn talsmand for organisationen Svenska Vejpare, som støtter mennesker, der bruger røgfri nikotin i Sverige.
På trods af at undersøgelsen "En sikker opvækst uden nikotin, alkohol og lattergas" foreslog såkaldt "nikotinfri skoletid", er forslaget mere eller mindre blevet skrinlagt i det år, der er gået, siden rapporten blev offentliggjort.
Ulovligt at kontrollere
Kritikken af forslaget kom hovedsageligt fra forskellige lærerorganisationer, kommunale samarbejdsorganer og juridiske institutioner. Man mente, at et forbud mod brug af nikotin (uanset om det er rygning, vejping eller snus) ville være et stort indgreb i den personlige frihed, at det ville være meget vanskeligt at håndhæve, og at enhver kontrol ville tage tid fra andre vigtigere opgaver. Flere påpegede også, at det trods alt er helt lovligt for alle over 18 år at købe nikotinprodukter. Loven giver heller ikke mulighed for at "kigge under læben" eller tvinge en medarbejder eller studerende til at tage en test, der afslører nikotin i blodet.
Ønsker at de-normalisere brugen
Samtidig blev forslaget støttet af flere interesseorganisationer og tænketanke. De argumenterede for, at ethvert tiltag, der kan afnormalisere brugen af kommerciel nikotin i samfundet, er ok, uanset om det griber ind i den personlige frihed. Flere mente, at de eneste tilladte produkter burde være nikotinlægemidler, som i øjeblikket kun sælges gennem medicinalvirksomheder.
Er gået baglæns
Karl-Åke Johansson formoder, at netop disse organisationer har investeret en del i at få deres sag hørt på kommunalt niveau. Forslaget i Kungsbacka vil også, ifølge oplysninger i GP, fra kommunale embedsmænd.
"Der har været kampagner, ikke mindst via forskellige lægeforeninger, hvor folk finder på alle mulige ting om de "ukendte" risici ved røgfri nikotinbrug. De mislykkedes på regeringsniveau, da et flertal i parlamentet valgte en anden tilgang til nikotin. Riksdagen ønskede i stedet skadesminimering og så muligheder i et marked, hvor brugen skifter fra cigaretter til snus og e-cigs," siger han til Vejpkollen.
"En balancegang"
Ifølge byrådsmedlemmerne i de respektive kommuner har de afvejet den personlige frihed mod "børnenes ret" til et nikotinfrit skolemiljø. Samtidig siger de, at de ikke har noget imod, at personalet bruger røgfri nikotin.
"Vi forstår, at det er en balancegang mellem at beskytte vores medarbejderes personlige frihed og at sikre et nikotinfrit miljø for vores børn og elever. Og i dette tilfælde har børnenes perspektiv vejet tungere," siger Emanuel Forsell (m), kommunalbestyrelsesmedlem i Kungsbacka, til GP.
Ikke gode nok rollemodeller?
Kungsbacka bliver nu den anden kommune, der indfører politikker, der identificerer brugen af snus og e-cigaretter som "uønsket adfærd", og i forlængelse heraf, at brugerne ikke betragtes som "gode rollemodeller". Tidligere i år Mariestad introducerede et lignende forbud, men for alle kommunalt ansatte.
Karl-Åke Johansson siger, at en politik om f.eks. primært at købe elbiler til kommunens vognpark eller at prioritere lokal mælk i personalekantinen er udmærket. Men nikotinpolitikken handler om noget helt andet.
"Problemet med den slags politikker er, at de i praksis kun afspejler politikernes vilje. Der vil ikke være nogen repressalier, hvis nogen bliver taget med en snus under læben, eller hvis de puffer til en vejp i pausen. Det er bare symbolpolitik. Og det er aldrig et godt grundlag for en politik. Spild af tid og omdømme."
"Hænger politiske plakater op på medarbejderne"
Han er også overrasket over, at det i begge tilfælde er moderat ledede kommuner, der indfører "nikotinfrie miljøer".
"Jeg er medlem af partiet og har selv været med i perioder. Og det er bestemt ikke det, jeg kalder moderat politik. Det ligner mere noget, det radikale venstre eller socialisterne ville komme med. Det handler ikke kun om at gå for langt, når det gælder personlig integritet og tariffer på love, der regulerer, hvad der er og ikke er arbejdstid. Det handler om, at den politiske vilje ikke bliver hængt op som plakater på de kommunalt ansatte," siger han til Vejpkollen.
"Bliver lidt bange"
Karl-Åke Johansson mener, at beslutninger om at forbyde nikotin fører til stærke reaktioner, ikke I hvert fald fra moderpartiet.
"Hvad bliver den næste beslutning? Forbyder kommunen alle medarbejdere at drikke kaffe i arbejdstiden? For at spare på de fælles vandressourcer bliver det forbudt at gå på toilettet på arbejdet? Når vi først har overskredet grænsen for at træffe beslutninger om andre, er det en glidebane til "1984". Det faktum, at mine partifæller ikke indser det umulige i beslutningen, skræmmer mig faktisk lidt." siger han til Vejpkollen.
